24/01/2025

Regnvandsanlæg fra WaterCare: En klog investering i fremtiden

Med et regnvandsanlæg fra WaterCare kan du nemt opsamle regnvand til brug i både husholdning og have, og dermed undgå oversvømmelse. Læs med her og få konkret information og vejledning til, hvordan du kommer i gang.

Regnvand på egen grund er blevet en større og større udfordring for husejere. Ikke nok med at det vælter ned ovenfra, vandet har svært ved at komme væk fra grunden og kan derfor i nogle tilfælde skabe ødelæggelser i både haven og på selve huset – men der stilles også flere og flere krav fra offentlig side til afledning af regnvandet, også på egen grund.

Så hvorfor ikke drage nytte af situationen? Med et regnvandsanlæg afledes og opsamles regnvandet i en underjordisk tank, så du kan bruge vandet til havevanding, bilvask, toiletskyl og tøjvask.

Brug af regnvandsanlæg er en effektiv og miljøvenlig metode til at reducere hjemmets vandforbrug og få mobiliseret noget af den store regnmængde, vi oplever disse år. Danske WaterCare tilbyder innovative og holdbare løsninger, der gør det nemt at opsamle og genanvende regnvand i din husstand.

I denne artikel har vi samlet en grundlæggende vejledning til dig, der gerne vil vide mere om regnvandsopsamling i regnvandsanlæg.

..Det giver dig en pålidelig kilde til vand, trofast håndtering af store mængder regnvand og samtidig en øget ejendomsværdi.

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

Hvad er et regnvandsanlæg?

Et regnvandsanlæg opsamler regnvand via husets tag, tagrender og nedløbsrør, filtrerer og opbevarer det, indtil regnvandet skal genanvendes til f.eks. havevanding eller toiletskyl. Regnvandet kan med fordel også bruges til vindues- og bilvask, da det ikke er kalkholdigt, som vores drikkevand.

Regnvandstanken består af en stor vandtank, hvor regnvandet løber ind igennem et filter for at nå ind i tankens store rum. Her er også placeret en pumpe, som pumper vandet op og ud, når det skal anvendes.

Der er to typer regnvandsanlæg: 

  • Regnvandsanlæg til hus, som populært sagt er regnvandsanlæg til toiletskyl, og som filtrerer vandet på en måde, så det kan anvendes til bl.a. toilet og tøjvask.
  • Regnvandsanlæg til have, som er det regnvandsanlæg, der er til havevanding.

Regnvandstanken har et overløb, som er forbundet til enten en regnfaskine eller til kloakken, hvor overskuddet af vand kan løbe ud i. Hermed er der altså yderligere mulighed for nedsivning af overløb af regnvand – eller at aflede regnvandet til kloakken. Her kan lokale love og regler spille ind ift. hvad der er krav til og hvad der er muligt og hvad der er relevant for din husstand.

Fordele ved WaterCares regnvandsanlæg

Danske WaterCare designer og producerer selv sine anlæg i Assens – her er ikke fordyrende led og transport og udenlandske leverandører, men derimod regnvandsanlæg som er produceret til det danske marked – som du kan være sikker på kan tåle forskellige jordforhold (f.eks. stort pres fra lerholdig jord og højt grundvand).

Avanceret teknologi

WaterCare leverer systemer med avanceret teknologi, der sikrer optimal opsamling, lagring og behandling af regnvand. Deres anlæg er designet til at fungere problemfrit under alle forhold med flere avancerede funktioner, som er med til at sikre lang levetid og sikker drift.

Holdbare materialer

Regnvandstankene fra WaterCare er fremstillet af højkvalitets PE, der sikrer lang levetid og minimal vedligeholdelse og som samtidig er 100% genanvendeligt. Du kan derfor regne med en solid og stabil løsning

Præcis til dit behov

Uanset om du har behov for en lille tank til privat havebrug eller et større anlæg til etageejendomme, eller endda erhverv, kan WaterCare levere løsninger, der passer til præcis dine behov. Med et bredt udvalg af størrelser og anlægstyper, samt mulighed for ekstraudstyr,

Derudover er der flere fordele ved at opsamle og genanvende regnvand:

Miljøhensyn og bæredygtighed

At skabe vilkår for at kunne genanvende regnvand er en vigtig del af tage hensyn til vores klima. Ved at opsamle regnvand kan du reducere belastningen på drikkevandssystemerne og mindske dit samlede vandforbrug. Det bidrager til en mere bæredygtig udnyttelse af vores ressourcer.

Fremtidssikret investering

Med både klimaforandringer og stigende vandpriser er det en fornuftig beslutning at investere i et regnvandsanlæg. Det giver dig en pålidelig kilde til vand, trofast håndtering af store mængder regnvand og samtidig en øget ejendomsværdi.

Hvor stor skal regnvandstanken være?

Det er vigtigt, at regnvandsanlægget er dimensioneret korrekt, for at driften og udbyttet er optimale. Det er ikke en god idé at vælge en tank, som er større end behovet, da det er vigtigt for den optimale drift, at der sker overløb 3-5 gange årligt – det er med til at sikre rent vand. Omvendt får man ikke fuld glæde af regnvandet, hvis anlægget er for småt ift. behov og regnmængde.

Det anbefales, at man i samråd med kommunen og WaterCare dimensionerer og etablerer regnvandsanlægget.

Hvad er reglerne?

Før du tager den endelige beslutning om et regnvandsanlæg, er det vigtigt at kende til de gældende regler og krav. I Danmark findes der specifikke krav til opsamling og genanvendelse af regnvand, men også lokalt kan der være særlige regler for afledning af regnvand.

Derudover skal alle installationer udføres i henhold til bygningsreglementet og være CE-mærkede for at sikre korrekt funktion og sikkerhed.

Det anbefales at kontakte en fagperson eller WaterCare direkte for at sikre, at et fremtidigt regnvandsanlæg opfylder alle lovkrav.

Kan et regnvandsanlæg betale sig?

Ja. Danva anslår at 40% af en husstands vandforbrug kan erstattes af regnvand. Her er der så tale om f.eks. toiletskyl, som er den helt store post, og tøjvask.

Om der vælges husanlæg eller haveanlæg kan regnvandet som beskrevet bruges med fordel til havevanding, vinduesvask og bilvask.

Regnvandsanlægget øger ejendomsværdien. Ved at mindske afhængigheden af det offentlige vandforsyningsnet kan du sikre en mere stabil vandforsyning, hvilket er en stor fordel i perioder med tørke eller stort pres på forsyningsnettet. Endvidere sørges der for en holdbar håndtering af regnvand, som kommer hele grunden til gode.

Kort sagt er et regnvandsanlæg en løsning, som betaler sig økonomisk og miljømæssigt i længden.

Hvordan kommer du i gang?

Med et regnvandsanlæg kan du både nedsætte dit vandforbrug, men du forholder dig samtidig til de problematisk store regnmængder på din grund.

  • Undersøg dine muligheder: Start med at finde ud af, hvad dine behov og mål er – skal regnvandet bruges til toiletskyl, havevanding eller begge dele? WaterCare tilbyder gratis rådgivning for at hjælpe dig med at finde ud af, hvilken type anlæg der passer bedst til din situation.
  • WaterCare hjælper også med de tekniske krav og dimensionering, og giver dig et konkret forslag til en god løsning til dig.
  • Indhent tilladelser: Det er vigtigt at lokale og kommunale regler overholdes og at de nødvendige godkendelser indhentes. Her kan din kommune og forsyningsselskab hjælpe dig videre.

Tag skridtet

Et regnvandsanlæg fra WaterCare er en investering i fremtiden. Ved at opsamle og genanvende regnvand kan du reducere dit vandforbrug, spare penge, håndtere regnvandet og sørge for gode forhold for din grund.

Med WaterCares pålidelige og avancerede anlæg er det nemt at tage skridtet mod en bæredygtig fremtid.

Kira

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.

Det er 100% uforpligtende.

Oversigtstegning af regnvandsanlæg til hus. Tryk på billedet for at forstørre.

Én af mange størrelser

Komplet regnvandsanlæg til hus 3300 L 

Tillader brug af opsamlet regnvand til toiletskyl, tøjvask, havevanding, vinduesvask mm. 

Én af mange størrelser

Komplet regnvandsanlæg til have 1200 L 

Tillader brug af opsamlet regnvand til havevanding, vinduesvask, bilvask, spuling af fliser mm. 

Brands