Tagrendeguide: Den mest essentielle information om tagrender

Få styr på dine tagrender - det behøver ikke være svært! Her får du den vigtigste fakta om tagrender og hvordan du sikrer, at de bliver ved med at fungere som de skal.

Om du skal skifte eller vedligeholde dine tagrender, så er der nogle ting, der er gode at have på plads. Der er enkelte hensyn, der skal tages, når man har med tagrender at gøre – og det er godt at have styr på. Tagrender er utroligt vigtige for husets sundhed, så det er vigtigt at de er i orden og fuldt funktionelle. Derfor har vi her samlet den vigtigste information om tagrender og hvordan du regelmæssigt kan tjekke deres tilstand og dermed være godt dækket ind.

Husk, at selvom du har tagrendenet, skal tagrenden og nettet stadig efterses for fejl og skidt.

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

Tagrendens funktion

Selvom tagrenden måske ikke er den del af huset, man beskæftiger sig med oftest, så er det faktisk en tiltagende vigtig del af husets udstyr. Tagrendens funktion er helt enkelt at aflede det regnvand, der rammer taget og lede det via nedløbsrøret og videre i systemet, væk fra din grund.

Med de øgede regnmængder vi oplever, og vil opleve i fremtiden, er det en meget vigtig funktion tagrenden har. Regnvandet skal ikke i store mængder ind på vores huse, og frit ned omkring huset, hvor det kan yde skader på alt fra murværk til fundament.

Tagrenden skal være proportioneret til taget og tagets hældning, den skal være intakt og placeret korrekt.

Gamle tagrender

Ældre tagrender kan af forskellige årsager have behov for at blive skiftet. Er tagrenden ikke proportioneret til taget, er lækager eller tæring som påvirker funktionen eller passer den eksisterende tagrende ikke til husets arkitektur – så er der nok grund til at skifte tagrenderne.

I 1960’erne og 70’erne begyndte man at bygge ”skjulte” tagrender, altså tagrender hvorom der er bygget en skjuler. Disse kasser, ofte bygget i træ, havde en tendens til at samle skidt, reder, planterester mv., så de fleste er fjernet i dag – dog kan de stadig forekomme. De kan dog ikke anbefales af ovennævnte grunde, og derfor anbefales det at fjerne disse.

Materialer: Hvilken tagrende skal jeg vælge?

Kun få steder er der i Danmark begrænsninger ift. tagrendens materiale. I enkelte kommuner må man ikke anvende zink, og ved kysten, særligt Vestkysten, er der materialer, der ikke kan anbefales på grund af saltvandets påvirkning og tæring af materialet.

Derudover er det en vurderingssag, naturligvis også i forhold til husets udseende og stil, hvilken tagrende der passer bedst.

Tagrender af zink

Zink er et klassisk materiale til tagrender, og er et meget slidstærkt og holdbart materiale. Zink får naturligt en mat overflade, patina, af vind og vejr, og kan ydermere holde til at blive anvendt ved kyster, hvor tagrenden udsættes for saltvand.

Tagrender af stål

Tagrender af stål er belagt med en tynd galvanisering. Man skal være særligt opmærksom på eventuelle huller, der kan opstå i overfladen, for hvis der opstår huller i belægningen, kan stålet ruste. De er nemme at samle, da de ofte klikkes sammen. Ståltagrender bør ikke anvendes ved kysten, da de ikke tåler saltvandspåvirkningen.

Tagrender af kobber

Kobbertagrender er en eksklusiv løsning, som giver et flot visuelt udtryk. Kobberet patinerer naturligt over i en flot irgrøn farve, og har den fordel af mos og alger ikke kan leve på overfladen. Kan monteres på alle tagtyper og er meget holdbare.

Tagrender af plast

Plasttagrender er holdbare, og holder til al slags vejr. Kan monteres på alle tagtyper. De kan være svære at reparere, kan være sarte over for stød og slag – og nogen bryder ikke om manglen på patina rent visuelt.

Tagrender af stål plus

Stål plus leverer stålets styrke, kombineret med zinkets evne til at patinere. I områder hvor det ikke er tilladt at anvende tagrender af zink, er dette et godt bud.

Tagrender af aluminium

Aluminiumstagrender er lette, men stærke, og vejrbestandige. Rustfri.

Eftersyn: Hvornår skal jeg tjekke tagrender?

Minimum en gang om året skal tagrenden efterses for at sikre fuld funktionalitet. Både snefald, skybrud, løvfald og fugle mm. er årsag til at eftersyn af tagrenderne bør være en årlig begivenhed. Om det er en fuglerede eller en klump mos fra taget, der har lagt sig i tagrenden, er det grobund for en tagrende, der ikke fungerer optimalt.

Når du skal op på stigen og tjekke tagrenden, skal du være opmærksom på, hvor stigen stilles, så tagrenden ikke bliver skadet eller bøjet. Placer stigen op af et rendejern, hvis ikke på muren, så bliver tagrenden ikke skadet.

Tjekliste til eftersyn af tagrender:

Sidder tagrenden korrekt? Sidder den fast, er der korrekt hældning/fald?
Kan regnvandet løbe frit fra tagrenden, ned i nedløbsrøret og i brønden?
Er tagrenden tæt?

Finder du fejl, må tagrenden repareres alt efter fejltype og materiale.

Vedligeholdelse: Sådan renser du din tagrende

Har du ved eftersyn konstateret, at tagrenden ikke har helt fri passage eller er fyldt med skidt, må den renses. Det gøres ved få enkle trin:

Fjern blade, mos og andet skidt
Fjern fastgroet skidt – f.eks. med en tagrenderenser eller -skovl
Skyl igennem med haveslangen
Tjek eventuel rottespærre, hvis der har været åben passage fra tagrende til nedløbsrøret

Husk, at selvom du har tagrendenet, skal tagrenden og nettet stadig efterses for fejl og skidt. Små dele som f.eks. fyrnåle kan godt falde igennem tagrendenettet og med tiden formulde – derfor skal tagrenden stadig renses.

Skal tagrenden skiftes?

Kan du efter dit tagrendetjek konstatere, at husets tagrender skal udskiftes, bør du dobbelttjekke om størrelse, type og afvandingskapacitet er korrekt. Er du i tvivl om dine eksisterende tagrender er zink eller stål, så test med en magnet. Magneten vil reagere på stålet, men ikke på zink.

Plastmo har en meget udførlig guide til opmåling af tagrender på baggrund af afvandingskapaciteten. Du kan finde Plastmo’s tagrendeberegner her.

Rendejern og konsoljern – hvad er op og ned?

Uanset hvad skal din tagrende bruge beslag til at sidde solidt fast. De beslag der bruges til dette hedder enten rendejern eller konsoljern. Funktionen er den samme, men måden de fastgøres på og placeringen er forskellig.

Rendejern monteres under tagbeklædningen og konsoljern monteres på det lodrette sternbræt. Rendejern bukkes med en rendejernsbukker, så de matcher tagfoden med det rette fald.

Nogle gange kan eksisterende, gamle rendejern genbruges, men så skal tagrenderne matche i størrelse og type. Vær obs på om den gamle tagrende er lavet af en blikkenslager eller om det er færdige render (fra en producent). Ved kobber tagrender er det nødvendigt at bruge kobberjern, da kobber kan korrodere galvaniseret stål.

Skal rendejernene skiftes, bør du få professionel hjælp, fordi du så skal ind under taget. Er der derimod konsoljern, der skal skiftes, kan du sagtens gøre det selv.

Ved nogle gamle rendejern er det muligt at få rendejernskapsler, som kan klikkes uden på rendejernet og dermed skjuler det gamle. Det er altid en god idé at få professionel rådgivning, hvis man er i tvivl om ens muligheder ved udskiftning af rendejern.