18/01/2024

Indretning af badeværelse med skråvægge: Maksimer din plads og velvære

Der er ingen grund til at støde panden mod muren, blot fordi du har en skråvæg på badeværelset.

Skråvægge er ofte grund til panderynken og dybe suk, når rum skal indrettes – ikke mindst, når et rum som badeværelset både skal indeholde opbevaring, bad, håndvask og toilet.

Med lidt snilde, kreative idéer og skræddersyede produkter kan alt dog lade sig gøre – her har vi samlet vores bedste tips til indretning af et badeværelse med skråvægge.

Brug farver til at åbne rummet – med mindre du vil understrege hulefornemmelsen. Helt lyse farver og velplacerede lamper og spejle kan gøre en stor forskel i forholdt til at åbne rummet rent visuelt.

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

Skråvæg ved håndvasken? Intet problem

Skal du have din håndvask placeret i nærheden, eller under, en skråvæg, kan der nemt være en begrænsning for højden på vasken. Der vil også være en naturlig begrænsning af, hvor bredt et badeværelsesmøbel kan være.

Med en nedfældet håndvask – altså, en håndvask som sænkes ned i en bordplade – får du et kæmpe udvalg af håndvaske at vælge imellem og dermed god mulighed for at indrette med personlig stil og variation. Håndvaske til nedfældning findes i næsten alle former og størrelser, så du kan uden problemer finde én der matcher dit behov.

Du kan også vælge at sammensætte dit eget unikke badeværelsesmøbel af flere moduler, som bliver kombineret med en asymmetrisk møbelvask; f.eks. hvor håndvasken er placeret i venstre side og den højre side er ren bordplade. Dette er en genial måde at udnytte den akavede plads under en skråvæg og få opbevaringsplads ud af hele dybden. Søg f.eks. inspiration i den modulære opbygning af Dansani YOU Urban, der virkelig sætter mulighederne for skræddersyning i fokus.

asymmetrisk badeværelsesmøbel i okkerfarvet med rundt spejl
Et eksempel på asymmetrisk opbygning af badmøbel fra Dansani YOU Urban.

Skræddersyet brusekabine

Skrå vægge og begrænset plads kan virkelig skabe udfordringer, hvis det går i umiddelbar karambolage med en brusekabine. Heldigvis er det muligt at få skræddersyet bruseglas fra f.eks. Strømberg og Bath, så du kan få en bruseafskærmning, som er helt tilpasset dit badeværelse på mål, uanset om der er tale om en brusedør eller fast brusevæg. Så selvom brusenichen i dine drømme indebærer en lav skunk, så kan man med den rette opmåling og tilpasning skræddersy en bruseafskærmning hertil. Med en 3D-laseropmåling, som Bath tilbyder, kan bruseglasset tilpasses med millimeterpræcision og du gøre optimal brug af pladsen og få en smuk bruseniche.

Her er eks. på to forskellige løsninger lavet af Bath.

Badekarret vinder i øjeblikket indpas i de danske hjem, efter at have været passé i en del år. Men uanset hvordan du vender og drejer badekarret, optager det en del plads. Skal du indrette et større badeværelse med skråvæg kan badekarret placeres under skråvæggen. Kombinationen af skråvæg og siddehøjde er et rigtig fint match og er med til at skabe mere gulvplads i rummet.

Toiletområdet

Har du mulighed for det, kan du udnytte din plads på badeværelset godt ved at placere dit toilet under skråvæggen. Uanset om det er et standard gulvstående toilet, eller om du skal have installeret et væghængt toilet, kan de placeres under skråvæggen, så længe skunken er minimum 82 cm høj og faldstammen matcher. Synes du at væghængte toiletter er indviklede, kan  du med fordel læse vores blogindlæg om væghængte toiletter.

At placere toilettet under skråvæggen er en rigtig god optimering af gulvpladsen, for her behøver du ikke høj loftshøjde.

Tag et kig på vores toiletpakker, som fås i stor variation i både størrelse, højde og udformning.

Kløgtig opbevaring til badeværelset

Opbevaring kan synes som en sand udfordring, når der ikke er flere lige vægge til at placere møbler op af. Heldigvis er sortimentet af badeværelsesmøbler så stort, at det absolut er muligt at finde en løsning.

Sammensæt et bredt badmøbel med flere skabe eller skuffer og en håndvask placeret i den ene ende. På denne måde får du nemt optimeret dit pladsbrug. Her skiller Dansani sig særligt ud, da de tilbyder rig mulighed for at skræddersy møbler i både størrelse og stil.

Badmøbel og overskabe fra Dansani YOU Classic.

Har du et helt lille badeværelse eller gæstetoilet med skråvæg, kan du også vælge et minimøbel. Med et badeværelsesmøbel i ministørrelse får du både opbevaring til det mest essentielle og en fuldt funktionel håndvask. Gustavsberg især har nogle lækre badeværelsesmøbler i ministørrelse i høj kvalitet og spændende farver. Hvis du ovenikøbet har dit bad placeret helt op af håndvasken, så kan vi desuden anbefale Svedbergs’ Intro badeværelsesmøbler, som er små og er produceret i sprøjtelakeret metal, så de kan tåle at blive våde igen og igen.

to badeværelser, begge med skråvægge og små badmøbler
Her ses på den venstre side Gustavsberg Artic Small i grå og på den højre side Svedbergs Intro i hvid.

Udvid din opbevaringsplads med asymmetriske hylder og/eller skabe, som fås både som sideskabe, overskabe og højskabe. Brug skunken til at placere lave vægskabe – det er den perfekte pladsoptimering af badeværelset. Overskabe har en mindre dybde end sideskabe, så hvis din skunk ikke er dyb, er det overskabe du skal kigge efter.

Er du i færd med en fuldrenovering eller at bygge nyt, så overvej at placere indbyggede hylder – de kan både bruges i brusenichen og i resten af badeværelset, og er en utrolig elegant måde at få opbevaringsplads og hyldemeter, uden at bruge plads ud fra væggene. Hansgrohe laver eksklusive, indbyggede hylder i forskellige designs og farver, som er værd at tage et nærmere kig på.

indbygget brusehylde
hansgrohe XtraStoris: Indbyggede hylder til badeværelset.

Som du har kunne læse her, er der rig mulighed for at få et skønt, velindrettet badeværelse uden at gå på kompromis. Der findes løsninger i alle prisklasser og løsninger til dig, uanset om du skal gennemrenovere badeværelset, eller om du blot skal forny og optimere.

Kira

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.

Det er 100% uforpligtende.

Komplet pakke

Dansani Luna 160 møbelsæt

Komplet møbelpakke med bowlevask, møbelgreb og bordplade.

Fås i flere farver

Bath brusedør med fast side

Skræddersyet brusedør med beslag eller profiler.

Badeværelsesspejle kan gøre en verden til forskel i forhold til, hvordan rummet opfattes. Brug spejle til at bryde de lige linjer i indretningen, reflektere lys og give en fornemmelse af et større, mere luftigt rum.

Lav cisterne

Laufen Roca Gap toiletpakke

Komplet toiletpakke m. toilet, lav cisterne og trykknap.

Brands