21/01/2026
Toilettet er en af de mest udsatte flader i badeværelset, og valget af glasur og skylleteknologi har direkte indflydelse på hygiejne, rengøring og levetid. Det kan til gengæld være en jungle at finde rundt i, og vi hos VVS‑Shoppen kan hjælpe jer med at finde den rette løsning til netop jeres behov.
I dette indlæg dykker vi ned i, hvordan glasur og skyl fungerer i vægmonterede toiletter, hvilke teknologier de førende producenter anvender, og hvordan du konkret vælger kombinationen, der passer til dit badeværelse og den daglige brug i dit hjem. Til sidst besvarer vi det mest stillede spørgsmål om glasur og skyl.
Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.
Og hvad er ”sanitet”? Sanitet er en betegnelse for alle de ydre, de synlige, installationer på badeværelset, som f.eks. håndvask, toilet og sågar badekar.
Glasur er det yderste lag ovenpå selve porcelænet, som danner en glat, tæt og slidstærk overflade. Uanset om dit toilet er blankt eller mat, er det glaseret.
Formålet med glasur er enkelt: At skabe en slidstærk overflade, hvor snavs, kalk og bakterier ikke sætter sig fast, og som bidrager til at toilettet holder sig flot i mange år. En tæt overflade gør rengøringen lettere og forlænger toilettets levetid.
Glasuren reducerer mængden af overflade, hvor snavs kan hæfte sig på. Dermed er der mindre brug for knofedt og grove rengøringsmidler. Jævnlig rengøring skal der stadig til, men opgaven bliver lettere og toilettet mere hygiejnisk.
Den glatte overflade er desuden meget slidstærk og hårdfør, så toilettet uden problemer kan tåle at blive brugt flere gange dagligt – og rengjort ofte.
OBS: Se tips til rengøring senere i denne artikel.
Foruden den standardglasur, der altid vil være på sanitetskeramik, tilbyder de fleste producenter i dag avancerede overfladebehandlinger. Oftest er dette et tilvalg for en lidt højere pris.
Grundlæggende er der to typer specialglasur:
Essentielt er EasyClean-glasur udviklet til at gøre overfladen ekstra glat, så fedt og snavs har svært ved at sætte sig fast. Glattere end almindelig glasur.
De mest almindeligt kendte EasyClean-glasurer er f.eks. KeraTect fra Geberit, Wondergliss fra Duravit og C+ som fås hos både Villeroy og Boch og Gustavsberg.
Anti-bakteriel glasur, på den anden side, er en glasur, som aktivt dræber bakterier og hæmmer bakterievækst. Dette er naturligvis gennemtestet og resultatet er derfor beviseligt. Derfor yder de fleste mærker garanti på effekten.
F.eks. Catalano og GSI bruger titanium- og sølvioner til at skabe denne effekt, hvorpå der ydes 10 års garanti.
Derudover tilbyder begge disse producenter også en ”dobbelt” glasur, TwinGlaze eller DualGlaze, som adskiller sig ved at være mat på toiletskålens yderside, men blank indeni, hvilket er særligt praktisk i forhold til rengøring.
De fleste af os kender de gammeldags toiletter, hvor toiletskyllets vand kommer ud fra en kant hele vejen rundt på indersiden af toiletskålen. Her kan der gemme sig kalk og skidt, og det er vanskeligt at gøre ordentligt rent.
Derfor er de fleste nye toiletter uden skyllekant, også kaldet ”rimfree” eller ”rimless”. Her er skyllet redesignet, så det ikke længere kommer fra skyllekanten, men derimod bagfra i toilettet. Skyllet er designet til at holde sig inden for toiletskålens kanter, samtidig med at skålen skylles ren og tømmes.
En nyere opgradering til rimless, er det ensrettede skyl som i en kraftig spiral med ét udgangspunkt skyller skålen ren. Den store forskel er her at rimless og rimfree har vand fra flere udgangspunkter, hvor dette skyl har fra ét, altså skaber et vortex. Kært barn har mange navne, og dette skyl har forskellige navne ved de forskellige mærker – nok mest kendt er TurboFlush, som ses ved Ifö og Geberit.
Jo mere effektivt skyl, des mindre vand bruges der og des mindre rengøring er der behov for. Groft sagt. At toiletkummen skylles effektivt ren gør behovet for kradse rengøringsmidler mindre – den regelmæssige rengøring er der naturligvis stadig behov for.
Selv det bedste toilet kræver løbende rengøring. Brug milde, ikke-syreholdige rengøringsmidler (ikke skuremidler) til at rengøre, og lad ikke produkterne sidde på toilettet, men rengør med det samme. Syre og slibende rengøringsmidler kan skade glasuren.
Valget af toilet er en langsigtet beslutning, hvor glasur, skylleteknologi og konstruktion spiller direkte ind på både komfort og vedligeholdelse. Ved at prioritere rengøringsvenlige overflader, effektiv skylleteknik og dokumenteret kvalitet får du en løsning, der holder sig pæn og funktionel i mange år. Med den rette kombination bliver hverdagen nemmere – og badeværelset mere hygiejnisk.
Husk at vi gerne hjælper med at besvare spørgsmål og med at foretage et informeret valg – vi hos VVS-shoppen.dk er nemlig eksperter på toiletter.
Tilvælger du specialglasur som EasyClean vil rengøringen blive nemmere, fordi skidtet har sværere ved at hæfte på overfladen. Med antibakteriel glasur bliver overfladen i sig selv bakteriedræbende.
Toiletter fås med specialglasur med en merpris på alt fra et par hundrede kroner og op.
Specialglasur kræver ikke særlige rengøringsmidler, men man bør ikke lade syreholdige rengøringsmidler sidde mere end et par minutter. Man skal også undlade slibende rengørings-/skuremidler, da de kan skade glasuren.
En EasyClean glasur som KeraTect, Wondergliss eller lignende vil være anbefalelsesværdi i forbindelse med hårdt vand. Kalk vil stadig kunne sætte sig på overfladen, men den glatte glasur gør det sværere.
Ved den traditionelle skyllekant kommer vandet ud hele vejen rundt fra kanten, hvorimod et rimless skyl oftest kun kommer fra ét punkt i toiletskålen.
Et rimless toilet ER nemmere at rengøre. Her er ikke nogen skyllekant, som giver svære kroge der er bøvlede at nå, og skidtet dermed kan hobe sig op. Skyllet er desuden ofte kraftigere på nyere toiletter, så kummen skylles ekstra godt ren.
Ved turboskyl, eller vortex-skyl, er skyllet designet i en kraftig spiral, der netop skal skylle hele toilettet rent med ét skyl.
Nye skylleteknologier har fokus på vandforbrug, og bruger derfor oftest mindre vand for at opnå gode resultater. Du kan altid se i specifikationerne i varebeskrivelsen, hvor mange liter et toilet bruger på stort og lille skyl.
Fordi skyllekanten er åbnet og/eller fjernet på de nye toiletter, er der ekstra fokus på, at vandet ikke skal sprøjte. Skyllet designes, så vandet ikke sprøjter ud af toilettet.
Ligesom der er fokus på vandforbrug, sprøjt og effektivitet, er der også fokus på, at toilettet ikke skal larme. Dette er også pga. erkendelsen af, at toilettet ofte placeres op af soveværelser, hvor støjsvag drift er særligt værdsat.

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.
Det er 100% uforpligtende.
Italiensk design
GSI Pura 46 væghængt toilet
Kompakt væghængt toilet inkl. både antibakteriel glasur, ExtraGlaze, og det ensrettede SwirlFlush.







