19/06/2025
Overvejer du at få gulvvarme, eller trænger dit nuværende system til en opgradering? Så er det afgørende at forstå, hvordan gulvvarmestyring fungerer – og hvilken betydning den har for resten af gulvvarmesystemet. I denne guide, som vi har skrevet sammen med vores tekniske ekspert, gennemgår vi alt, du skal vide om gulvvarmestyring – så det i sidste ende bliver nemmere for dig at tage et godt valg.
Når du vælger gulvvarmestyring, handler det mest af alt om, hvorvidt du ønsker appstyring på din gulvvarme – for det frasorterer allerede nogle modeller.
Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.
Gulvvarmestyringen, som man også kalder en styringsenhed, kontrolenhed eller master, er ”hovedcomputeren” bag din gulvvarme. Det er denne del, der kobler hele systemet sammen og sørger for at alle dele kan kommunikere med hinanden, og dermed kan styres centralt.
Det er denne computer, hvortil alle telestater og rumtermostater enkeltvis er tilkoblet. Styringen kan være forbundet til internettet via netværkskabel eller appstyring.
Det er via styreenheden, du kan styre temperaturen i alle rum, og f.eks. indstille natsænkning eller ferietemperatur, hvis styringen har WiFi eller display.
Grundlæggende handler det om, hvad du foretrækker og hvilke behov du har. Vil du f.eks. gerne kunne styre din gulvvarme via en app? Eller skal systemet bare være pålideligt og passe sig selv?
Wavin er altid et solidt bud på god gulvvarmestyring – der er en grund til, at de er en af de største spillere på markedet. De laver avancerede, driftssikre systemer, som er foretrukket af private såvel som professionelle.
Wavin giver dig mulighed for at vælge mellem AHC 9000 – det mest populære – eller Sentio, hvis du ønsker appstyring via WiFi. Man skal dog være opmærksom på, at Sentio kræver netværkskabel.
Når du vælger gulvvarmestyring, handler det mest af alt om, hvorvidt du ønsker appstyring på din gulvvarme – for det frasorterer allerede nogle modeller.
Det er vigtigt at nævne, at det har betydning, hvorvidt du har nedstøbt gulvvarme eller om dine gulvvarmerør ligger i varmefordelingsplader – de to forskellige måder at anlægge gulvvarme på har nemlig vidt forskellig reaktionstid.
Er dine gulvvarmerør nedstøbt, er reaktionstiden op mod 12 timer på ændringer i temperaturen, så i dette tilfælde giver appstyring ikke nødvendigvis mening. Du vil altså f.eks. ikke kunne indstille temperaturen, mens du er på arbejde, og kunne forvente at mærke ændringen få timer efter. Derimod kan det stadig give mening i eksempelvis ferieperioder.
Ligger rørene derimod i varmefordelingsplader er reaktionstiden langt kortere, og derfor kan appstyring give god mening, hvis man ønsker det. Her kan man ændre temperaturen fra f.eks. at være lavere, mens familien er på arbejde og i skole, for så at blive varmere, når alle kommer hjem.
Hvorfor er appstyret gulvvarme smart? At kunne styre gulvvarmen via en app, giver mulighed for at styre varmen, selvom du ikke er hjemme. Det samme gælder f.eks. hvis du har sommerhus med gulvvarme – her vil du kunne sætte varme på sommerhuset, så det er fint og lunt, når du kommer frem. Det er også muligt at lave varmeprogrammer og inddele hjemmet i zoner, hvor soveværelser f.eks. er køligere end stuen.
Overordnet set giver appstyret gulvvarme mulighed for smart styring, der kan spare energi og penge ved at skrue ned og op for temperaturen, så der kun er varme på, når det er nødvendigt.
Wavin Sentio, Watts Vision og Danfoss Icon 2 kan alle styres via app – det kan Roth Touchline også, hvis WiFi-modulet tilkøbes.
Når du vælger rumtermostater til din gulvvarme, er det vigtigt, at de matcher styringsenheden – de skal altså være fra samme producent og serie for at fungere korrekt sammen.
Trådløse rumtermostater bruges oftest, og er ideelle, til renovering og nybyg, da de er fleksible ift. placering. Der skal ikke føres kabler og de er derfor nemme at placere og flytte.
Trådførte rumtermostater er en ufleksibel, men stabil løsning, hvor kablerne ligger bag væggene og derfor er vedligeholdelsesfri.
I nogle tilfælde kan IR-termostater (infrarød sensor) være en stor fordel – især hvis du har nedstøbt gulvvarme under f.eks. klinkegulve.
I stedet for at måle lufttemperaturen, måler IR-sensoren direkte på gulvets temperatur. Det er smart, hvis du eksempelvis har store sydvendte vinduespartier, hvor solen hurtigt kan varme rummet op – men også hurtigt forsvinder igen. Med en IR-rumtermostat holdes temperaturen stabil og behagelig, også når solen er gået ned.
Har du gulvvarme i forvejen, men styringen skal opdateres, skal du først og fremmest sikre, at telestaterne passer med den nye styring. Så længe telestater og styreenhed har samme spænding (24V eller 230V), kan de bruges sammen. Mærke, eller producent, er overflødig i denne sammenhæng. Derimod skal rumtermostater og styreenhed være fra samme producent og serie (f.eks. Icon eller Sentio).
Hvilken gulvvarmestyring er..
Vi vil gerne gøre det så enkelt og overskueligt som muligt, så med hvad vi allerede har skrevet her i mente, så er vores bud på bedste gulvvarme styring:
– til privatboliger: Wavin
Til privatboliger anbefaler vi altid Wavin. Wavin er stabilt, pålideligt, driftsikkert og nemt at have med at gøre.
– til nybyg og renovering: Wavin Sentio
Her bliver gulvvarmen ofte lagt i gulvvarmeplader, og er altså hurtigreagerende. Derfor anbefaler vi appstyret gulvvarme, f.eks. Wavin Sentio.
– til sommerhuse og fritidsboliger
Her anbefaler vi gulvvarmestyring med WiFi og appstyring, så varmen kan styres og kontrolleres på afstand.
Anbefalet af både montører og VVS-professionelle er Wavin et sikkert valg. Med to systemer at vælge imellem, AHC 9000 og Sentio, får du, uanset hvilket du vælger, et pålideligt gulvvarmesystem.
Skal du have anlagt gulvvarme, er det altid en god idé at få professionel vejledning. Det kan være en udfordring for en lægperson at gennemskue hvor mange kredse, der er behov for, hvilken rørstørrelse der skal bruges mm.
Hos VVS-shoppen.dk har vi mange års erfaring med både små og store gulvvarmeløsninger – og vi ved, hvor svært det kan være at gennemskue, hvad der passer til netop dit hjem. Derfor står vores faguddannede support klar til at hjælpe dig hele vejen.
Så tøv ikke med at kontakte os – vi svarer hurtigt på både mail, telefon og chat. Vi går langt for at sikre, at du får en løsning, der både passer til dit behov og din bolig.
Kontakt os her eller ring direkte til vores tekniske support – vi sidder klar til at hjælpe dig.
Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.
Det er 100% uforpligtende.