06/02/2024

Nem opfriskning af badeværelset med Grohe Quickfix Glue!

Du kan faktisk snildt undgå at skulle bore huller i dine badeværelsesvægge, når du skal montere bruser og badtilbehør. Mød Grohe Glue.

Med skruefrit badeværelsestilbehør og brus bliver det pludselig muligt at skabe fornyelse og forbedringer på badeværelset, uden at efterlade grimme huller i væggene.

Grohe giver dig ikke kun masser af muligheder, når du skal vælge nyt badtilbehør, men de har faktisk skabt et nemt monteringssystem, som også holder! Som noget helt nyt har Grohe udviklet brusesæt, som kan limes fast, så du helt undgår at lave huller i fliser og vådrumsmembran.

Er du det mindste i tvivl om metoden til præcis den brusestang eller toiletpapirholder, du står med, så kan du altid finde en monteringsvideo ved at scanne QR-koden på din brugsvejledning.

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

Et komplet badeværelse til limning

På den ene side har du et stort og bredt udvalg af badeværelsestilbehør, der kan limes, og på den anden side nyheden fra Grohe: Brusesæt til limning. Alle dele er en del af Grohe’s efterhånden omfangsrige Quickfix-sortiment, som er et stort udvalg af produkter til gør-det-selv-projekter.

Du har flere muligheder, når du kigger på Grohe Quickfix løsninger til din bruser. Der findes både brusesæt, brusesystemer og separate brusestænger og vægholdere, som du kan lime fast til væggen. Uanset hvad du vælger, er du sikker på, at designet er minimalistisk og tidløst, og at det er nemt at montere.

Inden for badeværelsestilbehør, finder du serierne Grohe Start, Grohe Start Cube og Grohe Essentials. Hvor Grohe Start findes i krom og mat sort, findes Grohe Essentials i alle Grohe Colors. Dermed kan du vælge badeværelsestilbehør, som matcher din vandhane og dit brusesystem i alt fra Cool Sunrise til Hard Graphite – og som samtidig kan limes. Hvilken kreativ frihed!

Fordelene ved at bruge lim på badeværelset

En af de helt store fordele ved at lime f.eks. din brusestang fast til væggen, fremfor at skrue den, er at du undgår at lave hul på din vådrumsmembran. Vådrumsmembranen ligger inde bag fliserne og sørger for at vægge mv. holdes fugtfri og dermed ikke tager skade af de rimeligt store mængder vand, der pøses på væggene i en bruseniche.

Hvis denne først punkteres, skal man være sikker på, at vandet ikke kan trænge ind i væggen. Limer du derimod dit brusesæt op, undgår du helt at skulle bekymre dig om dette!

Skruefrit, eller borefrit, tilbehør er desuden oplagt til lejeboligen, da du kan foretage valg, som ikke har betydning for tilbagebetaling af dit depositum. Fordi de limbare produkter nemt fjernes uden at efterlade spor, er det ingen sag at indrette et badeværelse, hvor indretningen stemmer overens med din smag og stil – tilmed hvor tilbehør og brus er placeret lige, hvor du gerne vil have det.
Du kan lime produkter fast på et væld af forskellige overflader, der er kun få overflader, hvor det ikke anbefales.

Sådan gør du: Grohe Quickfix med lim

Om det er Grohe’s badeværelsestilbehør til limning eller brusesæt til limning, så er monteringsmetoden grundlæggende det samme.

1. Rengør den flade, hvorpå du skal lime. Marker det sted, hvor objektet skal sidde – brug lineal og vaterpas, hvis det f.eks. er en brusestang eller en håndklædestang, du skal lime op, så du er sikker på, at det bliver helt lige.

2. Fjern folien fra klisteret på bagsiden af monteringspladen og tryk den fast på væggen.

3. Skal du lime en brusestang kan du fylde lim direkte på monteringspladen og derefter fastgøre den til væggen. Er det badtilbehør der skal limes, skruer du den lille adapter ind i midten af monteringspladen, drejer limsprøjten på adapteren og sprøjter limen ind i pladen, hvorefter den fastgøres på væggen.

På venstre side ses lim til tilbehør, på højre side til brus.

4. Lad limen hærde i 24 timer.

5. Sæt badtilbehøret på monteringspladen og fastgør den med den lille skrue.

6. Færdig!

Er du det mindste i tvivl om metoden til præcis den brusestang eller toiletpapirholder, du står med, så kan du altid finde en monteringsvideo ved at scanne QR-koden på din brugsvejledning.

Men hvordan fjerner man det så igen?
Afmontering af et Grohe Quickfix limet produkt er ingen sag. Ved badtilbehør skal den lille skrue løsnes, og tilbehøret fjernes inden du fortsætter. Herefter kan monteringspladen fjernes forsigtigt med hjælp fra en spartel.

Stil, design og holdbarhed

Søger du en stilbevidst opgradering af badeværelset, hvor der er fokus på personlig stil og unik indretning, så er Grohe Essentials det rigtige valg for dig. Med badeværelsestilbehør i flot messinglook eller kobber, er det en smal sag at skabe et æstetisk og personligt badeværelse.

Har du fokus på budgettet, har du rigtig gode muligheder for at skifte både brus og tilbehør ud, hvis du fokuserer på Grohe Start. Her er priserne ekstra skarpe og udvalget ligeså.

Grohe er i høj grad kendt for deres høje standard i alt, hvad de producerer. Grohe Quickfix er ingen undtagelse. Uanset om du vælger den budgetvenlige produkter eller de mere stilbevidste, så er alt fra monteringspladen til den yderste belægning er gennemtestet og af høj kvalitet.

Så husk: Skal du have opfrisket badeværelset med nyt brusesæt eller tilbehør, kan du nemt gøre det selv og vælge Grohe Quickfix til limning.

Kira

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.

Det er 100% uforpligtende.

Kan limes eller skrues

Grohe Vitalio Comfort 110 brusesæt inkl. brusehylde

Sæt m. brusestang, bruseslange, håndbruser og brusehylde i krom. 2 spraytyper. 

Fås i 5 farver

Grohe Essentials pakke

Pakke af badtilbehør fra Grohe Essentials. To kroge, en papirholder og en toiletbørste.

Brands