,

01/08/2023

Indret din studiebolig med kærlighed

- og midlertidige løsninger, der ikke laver skader på din lille lejebolig.

Skal du til at indrette en studiebolig, hvor pladsen er både lejet og begrænset, så skal du have en særligt kreativ hat på. I dette indlæg får du tips til at indrette dig praktisk, multifunktionelt og uden at lave huller i vægge, som du senere skal sætte i stand.

Hvor starter jeg?

En studiebolig har ofte flere benspænd, når det gælder indretning: Størrelsen er begrænset og dine muligheder for at lave ændringer i den eksisterende indretning er også indsnævrede, fordi det er en lejebolig. Vi har alle et stort ønske om personlig indretning, og blot fordi pladsen er trang og hjemmet er lejet, bør det ikke være begrænsende for din indretning. Med kreativitet kommer du langt!

Brug lys og lamper til at skabe rum og hygge: Du kan både bruge lys til at afgrænse rummet og skabe zoner - og understrege hyggen

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

Hvad må du i en lejebolig?

Først og fremmest kan vi få på plads, hvad der er tilladt i en lejebolig. Tjek altid din lejekontrakt for særlige forhold ift. indflytning/udflytning, bilag mv., som kan ændre de generelle retningslinjer for lejeboliger.
Generelt set må du gerne bore huller i væggene – men hvis du borer rigtig mange huller kan arbejdet med at lappe og male blive rigtig stort og i nogle tilfælde have betydning for dit depositum. 

Du kan læse mere om regler og anbefalinger, når det kommer til lejeboliger hos Bolius.

Grundreglen er altså, at du gerne må udskifte eller lave ændringer, men det kan kræves at du genetablerer til samme stand som før indflytning. Uanset skal du altid tjekke din lejekontrakt, for der vil stå beskrevet, hvis der er særlige forhold eller tilladelser der er påkrævet. 

Indret med hovedet - og hjertet

Når du skal indrette en lille lejlighed eller et værelse, er der et par tips som er vigtige at have med på vejen:

  • Brug højden: Tænk rummet som tredimensionelt og brug vægge og pladsen under loftet til opbevaring
  • Tænk multifunktionelt: Jo flere funktioner et møbel kan have, jo mere plads kan du spare
  • Brug lys og lamper til at skabe rum og hygge: Du kan både bruge lys til at afgrænse rummet og skabe zoner – og understrege hyggen
  • Brug åben opbevaring: At have åbne hylder og åben garderobe, frem for store skabe, hvis flader visuelt fylder meget, skaber luft i rummet
  • Spejle giver en optisk illusion af mere luft og plads og er flotte i indretningen i hele hjemmet.

Når det er til en side, har vi her 7 tips til besparende indretning, som skaber personlighed og funktionalitet: 

Skift håndvaskarmaturet
Damixa Silhouet håndvaskarmatur i poleret messing.

1. Skift armaturet på badeværelset

Vandhanen på badeværelset fylder mere visuelt end man skulle tro. Du kan faktisk rimeligt nemt skifte vandhanen til en anden – gem den gamle, så du kan skifte tilbage, når du fraflytter. En moderne og flot vandhane i gunmetal eller kobber giver et ordentligt skub til badeværelsets visuelle udtryk! Du kan endda matche din nye vandhane med badeværelsestilbehør for en gennemført makeover.

Sort badeværelsestilbehør på hvidt badeværelse.
Badeværelsestilbehør uden skruer fra Smedbo House.

2. Badeværelsestilbehør med lim eller klæbepuder

Badeværelser i lejeboliger er ikke altid lige interessante, og det kan virke uoverskueligt at forholde sig til et slidt badeværelse, fordi det er en dyr post i budgettet – og man må oftest ikke lave permanente forandringer uden godkendelse fra udlejeren. Selvklæbende badeværelsestilbehør er en genial måde at give et hvilket som helst badeværelse en makeover på. Alt efter hvilket mærke du vælger, kan delene hænges op med selvklæbende puder, lim eller nogle gange sugekopper. Uanset er resultatet holdbart, mens du bruger det, og nemt at fjerne.
Ekstra tip: Selvklæbende tilbehør kan også give en flot – og praktisk – effekt i køkkenet!

Skruefrit garderobesystem
Hercules garderobesystem fra Wenko.

3. Wenko garderobesystem

Følger der ikke klædeskab med dit nye hjem, så er der hjælp at hente hos Wenko. Med garderobesystemet Hercules fra Wenko får du flere muligheder for at skabe fleksibel opbevaring til alt fra tøj til sko og tasker – du kan tilpasse delene, så de matcher præcis dit behov. Wenkos system sidder i spænd mellem loft og gulv, hvilket også betyder, at du kan tage al den plads i brug til opbevaring.
Fik vi nævnt, at det kræver ikke huller i vægge eller gulv for at sidde fast?

Hansgrohe WallStoris.
Hansgrohe WallStoris.

4. Væghængt opbevaringssystem til småting

Endnu et fleksibelt opbevaringssystem, denne gang til småting og mindre dele, er hansgrohe WallStoris. Systemet tager udgangspunkt i en vægskinne, hvortil du vælger forskellige dele: Beholdere, kroge, hylder mv. WallStoris er oprindeligt tænkt til badeværelset og køkkenet, men kan anvendes gennem hele hjemmet – ikke mindst fordi delene kan limes på væggen, fremfor bores i væggen. Med WallStoris kan du snildt holde orden på alt fra makeup til skriveredskaber. (Vil du vide mere om hansgrohe WallStoris, så læs dette blogindlæg: hansgrohe WallStoris sparer plads og organiserer)

Beslagsboden møbelgreb.
Beslagsboden møbelgreb.

5. Skift greb på møblerne i køkken og bad

Et solidt og budgetvenligt trick til at forny et møbel, et helt køkken eller et badeværelsesmøbel er helt enkelt at skifte møbelgreb. Du kan nemt ændre udseendet på et møbel ved at ændre stilen og/eller farven på grebene – bare sørg for at måle op, så du har den rigtige afstand mellem skruehullerne (hvis der er tale om greb) så du kan vælge rigtigt. 

6. Pipe clamps reolsystem

Med pipe clamps kan du bygge et skræddersyet reol- eller tøjstativ lige som du vil have det. Med de mange muligheder for samlinger kan du selv blive designeren af dit nyt opbevaringssystem – stort eller småt. Ovenikøbet får du en løsning som er moderne i sit industrielle udseende. Er det industrielle look ikke helt dig, så mal rørene inden reolen samles med spraymaling i en flot farve. Et tip til åben opbevaring er at fordele løse dele i kasser på de åbne hylder – det skaber ro.

Kira

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.

Det er 100% uforpligtende.

Kan skrues eller limes

Smedbo House tilbehørspakke

Med toiletpapirholder, håndklædering og toiletbørste med vægholder.

Monteres uden skruer

Wenko Hercules teleskopsystem

Komplet system i hvid/grå.

Fåes i flere varianter

hansgrohe WallStoris pakke

Pakke med vægskinne, hylde og to beholdere – klar til at sætte på væggen. 

Brands