01/02/2023

Indret badeværelset med den rigtige håndvask

Du skal have en ny håndvask til badeværelset, så meget ved du. Men hvor i alverden skal man starte? I dette blogindlæg får du inspiration til indretning med forskellige typer håndvaske og tips til hvordan du kan indrette badeværelset personligt.

Ny håndvask: Hvor starter jeg?

Hvordan skal håndvasken monteres? Hvilken form skal den have? Er I flere der skal bruge håndvasken? Skal der være frasætningsplads til tandkrus og andet? Skal håndvasken passe til et underskab? Skal håndvasken være med eller uden hanehul?

Der er mange ting, der skal overvejes. Ét skal du dog huske: Håndvasken er ikke bare en håndvask – den skal være praktisk og funktionel, men derfor behøver den ikke være kedelig. Du har rig mulighed for at personliggøre vaskeområdet, bl.a. ved omhyggeligt at vælge vandhane, vandlås, bordplade mv., alt efter hvilken montering der skal anvendes.

Håndvasken er ikke bare en håndvask – den skal være praktisk og funktionel, men derfor behøver den ikke være kedelig.

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

Montering af håndvasken

Væghængt håndvask

Den væghængte håndvask er en klassiker – den kan være billig, enkel og funktionel, hvad mere kan man bede om? Den væghængte håndvask har hos nogle et blakket ry for at være kedelig, netop fordi den er traditionel og dermed meget anvendt. Men en væghængt håndvask behøver bestemt ikke være kedelig! De findes i en overflod af varianter, fra de grafiske til de afrundede, fra de større til de helt små. Det samlede udtryk kommer helt an på, hvad du kombinerer vasken med. Vælg en stilren vandlås i samme farve som et flot håndvaskarmatur, hvis du synes den klassiske væghængte håndvask med krom vandlås og ligeså armatur er for kedeligt.

Er du til en anden tids elegance og spændende detaljer, kan du også indrette badeværelse med Duravit 1930, som byder på håndvaske til forskellige typer montering. Dog er det i denne sammenhæng med værd at nævne netop den væghængte håndvask fra Duravit 1930-serien, som skiller sig markant ud med sin ottekantede form, som er oplagt om du ønsker et retro-inspireret badeværelse, er vild med maksimalisme eller noget helt tredje.

Der findes væghængte håndvaske i helt små udgaver, som er perfekte til gæstetoilettet eller det helt lille badeværelse, og helt store håndvaske op til 120 cm i bredden.

Fordelen ved den væghængte håndvask er, at den kun fylder lige præcis dét du ønsker. Du kan tilpasse den dit badeværelse og din stil lige som du ønsker det.

Fritstående håndvask til bordplade

Giv badeværelset en ordentlig elegance-indsprøjtning med en fritstående bowlevask. Bowlevasken er klassisk set formet som en skål, deraf navnet, som står ovenpå en bordplade. I dag kan du få bowlevasken rund, oval, firkantet, i porcelæn eller metal – mulighederne er mange. Fælles for dem alle er, at de giver en særlig elegance til rummet.

Sørger du en grafisk og moderne bowlevask bør du tage et kig på Duravit, kunne det være en god løsning med frasætningsplads på selve vasken, så har Geberit Variform en løsning eller søger du en moderne, tidløs klassiker, så er du sikker på at finde det hos Villeroy & Boch. Som noget helt særligt kan du fra Hafa og Cassøe få bowlevaske i messing eller gunmetal.

Står du foran en renovering af badeværelset, så er bowlevask et spændende valg – som også taler ind i tidens trends.

Håndvaske til montering i bordpladen

Når en løs håndvask bliver kombineret med en løs bordplade og sættes ned i eller limes op under, så er der tre forskellige monteringsmuligheder: 

Nedfældning

Når en håndvask monteres ved nedfældning, betyder det at den sænkes, fældes, ned i et matchende hul i en bordplade. På bordpladen hviler så en enkel kant hele vejen rundt om vasken, hvilket giver en flot afslutning på bordpladen. Med denne løsning kan du finde et underskab, der matcher dine ønsker om farve, materiale og størrelse helt.

Underlimning

Ved underlimning limes håndvasken på bordpladen nedefra – altså modsat nedfældning – hvilket giver en flot afslutning mellem bordplader og håndvask. Dette er ikke en DIY-løsning, til forskel fra de andre to, da det er vigtigt at håndvasken monteres korrekt. Her anbefaler vi at hyre en professionel.

Planlimning

Planlimede vaske er måske mest set i køkkenet, men dette er faktisk også en flot løsning til badeværelset. Når en vask planlimes, vil vaskens kant ligge plant med bordpladen, da den limes ned i en udfræsning. Denne monteringsmetode bruges hovedsageligt ved slankere materialer såsom stål.

Det fede ved at vælge håndvaske til nedfældning, underlimning eller planlimning er at du kan få en komplet skræddersyet løsning med en bordplade efter eget ønske og vandhane ligeså. Som noget helt særligt har Lavabo skabt en håndvask, der både kan planlimes, nedfældes og underlimes, og som samtidig leveres i 7 farver, som er sjældnere at finde i håndvaske: Børstet messing (både naturmessing og PVD), bruneret messing, gunmetal, kobber, sort og rustfrit stål. Denne type håndvask til badeværelset giver mulighed for at skabe et helt unikt udtryk.  

Nedfældning og planlimning er begge rigtig gode muligheder for at opfriske badeværelset, uden at sætte gang i en stor renovering. Du kan selv vælge en flot bordplade, skære hul til håndvasken og montere den. Det er en enkel og effektfuld måske at skabe forandring – og et handy lille gør-det-selv-projekt.

Møbelvasken

En møbelvask er helt enkelt en håndvask, der er skabt til underskabe – det er simpelthen dét, de er lavet til. Her går håndvask og bordplade i et. Alt efter hvor stort et badeværelsesmøbel, og dermed møbelvask, du vælger, får du tilsvarende frasætningsplads rundt om håndvasken.

Badeværelsesmøbel komplet med vask

Det mest oplagte valg for mange er badeværelsesmøbel med tilhørende vask, fordi du kombinerer dit behov for opbevaring og en funktionel håndvask og slår to fluer med ét smæk. Opbevaring til badeværelset kan dog gøres på mange måder, fordi der i mange badeværelsesmøbelserier også findes højskabe og overskabe – og derfor behøver opbevaringen ikke nødvendigvis kombineres med en vask.

Når det så er sagt, findes der en overflod af lækre badeværelsesmøbler i alle prisklasser og til alle behov. Hos VVS-shoppen.dk ønsker vi at gøre det nemt for vores kunder, så vi har samlet en lang liste af møbelpakker, hvor du både får underskab og håndvask, og det derfor er nemt at gennemskue, præcis hvad der passer sammen. Hvis du søger noget helt særligt, og har brug for vejledning, så er vi selvfølgelig altid klar på at hjælpe.

Behov for ekstra plads omkring håndvasken?

Til dem der har behov for ekstra plads omkring håndvasken findes der store håndvaske og dobbelt håndvaske. Du kan naturligvis vælge den luksuriøse løsning med to separate håndvaske med hver deres underskab, men du kan også vælge dobbeltvasken til ét stort møbel. Med dobbeltvasken sparer du plads, da du ikke skal tage højde for luft omkring de to separate håndvaske.

Den dobbelte håndvask er en alletiders løsning til hjemmet, hvor I er mange om håndvasken om morgenen og tidspresset kan blive en udfordring, når man skal ud af døren. Med to håndvaske er der masser af plads til alle.

Mix og match med badeværelsestilbehør

Skal badeværelset have fuld plade på personlig indretning, så har du mulighed for at skræddersy din håndvask med en vandlås i en farve der matcher din vandhane og resten af dit badeværelsesinteriør. Der findes flere typer vandlåse, herunder dem der er beregnet til at blive gemt i en søjle eller i et underskab, og der findes en række vandlåse, der netop er beregnet til at være en visuel del af indretningen. Vælger du en håndvaskarmatur i en anden farve end krom, så giver det flot samhørighed at udskifte bundventilen og overløbsringen til én i samme farve.

Forhåbentlig har du fået indblik i, at det slet ikke er så svært at skabe unik indretning omkring din håndvask. En håndvask er ikke blot en håndvask, den er et blankt lærred.

Kira

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.

Det er 100% uforpligtende.

Fås i 7 farver

Lavabo Wave 49 håndvask t/bordplade

Flot håndvask i stilrent design, med kuvertbund og pop-up bundventil.

Tip:

Når du leder efter din nye håndvask på VVS-shoppen.dk så brug filtrene øverst i kategorien - det er nemt!

Brands