,

26/06/2023

hansgrohe WallStoris sparer plads og organiserer

Skab orden og overblik med et pladsbesparende opbevaringssystem i stilrent design.

 

Det er småting, der fylder mindst, men det er også småting, der har en tendens til at ligge og flyde og faktisk fylde mest.

Få plads til alle dine småting. Resultatet bliver et ryddeligt hjem og dermed rammer for afslappende tid i hjemmet. Når tingene har sin plads og der er visuel ro i hvilket som helst rum, giver det ro i sindet og grobund for velvære og afslapning.

Lad hansgrohe løse dine udfordringer med opbevaring – uanset om det er på badeværelset, i køkkenet, i entréen eller på værelset. Mød hansgrohe WallStoris.

..på grund af det stilrene og strømlinede design i mat sort eller mat hvid, kan WallStoris bruges i hele hjemmet, hvor du end måtte have behov for at få orden på sagerne.

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

hansgrohe WallStoris: Strømlinet vægopbevaring

WallStoris er et alsidigt og prisvindende opbevaringssystem fra den tyske gigant, hansgrohe. Konceptet er et modulopbygget opbevaringssystem, som kan løse mange forskellige behov på én gang. WallStoris er i høj grad tiltænkt badeværelset, hvorfor der eksempelvis findes en bruseholder som matcher opbevaringssystemet, men på grund af det stilrene og strømlinede design i mat sort eller mat hvid, kan WallStoris bruges i hele hjemmet, hvor du end måtte have behov for at få orden på sagerne. Fordelen ved at systemet kan bruges på badeværelset er, at det kan tåle vand og dermed ikke tager skade af at hænge i et fugtigt miljø.

Alle dele i opbevaringssystemet WallStoris fra hansgrohe
Alle dele i opbevaringssystemet WallStoris fra hansgrohe.

Lad os tage WallStoris fra bunden: Du starter med en vægskinne. Du har to længder og to farver du kan vælge imellem. Dernæst vælger du det tilbehør, som løser dine opbevaringsbehov. Har du brug for en knagerække med flytbare kroge? Små hylder? Et krus til tandbørster, makeupbørster, eller en grøn plante? Eller ønsker du at anvende den lodret som brusestang? I WallStoris-serien findes en række forskelligt tilbehør, som passer til og på vægskinnen, og dermed skabe hyldeplads, hængeplads, en knagerække eller andet. Tilbehøret klikkes helt enkelt på vægskinnen og er dermed nemt at justere, ændre og bytte rundt på.

Har du en håndbruser fra hansgrohe Pulsify, kan du anvende Wallstoris-vægskinnen som bruserstang – køb en bruseholder til og du kan nu bruge Wallstoris som lodret eller vandret brusestang – og stadig kombinere skinnen med andet tilbehør til opbevaring i bruseren.

Selvklæbende vægopbevaring: Perfekt til dig med lejebolig

Bor du i en lejebolig? Intet problem. WallStoris-serien kan nemlig limes fremfor at blive skruet i væggen. Det betyder, at du snildt kan undgå at lave huller i væggen, selvom du skal have opsat dit opbevaringssystem. Bor du ovenikøbet småt, kan WallStoris-konceptet hjælpe dig med pladsbesparende opbevaring de steder, hvor der ikke nødvendigvis er plads til opbevaringsmøbler. Det er altid en fordel at gøre brug af væggene til opbevaring, når der er begrænset gulvplads, fordi du på den måde udnytter pladsen optimalt.

Fordi WallStoris kan anvendes i hele hjemmet, er det en alletiders måde at kunne forvandle en lejebolig til et helt personligt hjem – uden en stor efterregning, når man fraflytter, fordi væggene skal repareres.

Hvor kan jeg bruge hansgrohe WallStoris?

Hansgrohe har med det alsidige design sørget for, at deres vægopbevaring ikke kun kan bruges på badeværelset, men nemt kan bruges flere steder i hjemmet, hvor småting skal have en fast plads.

Lyst badeværelse med badmøbel i trælook og sort badeværelsestilbehør.
Sort WallStoris-opbevaring i bruseren.

Opbevaring til badeværelset

Kreer et unikt opbevaringssystem på badeværelset, eller vælg en opbevaringspakke der er samlet på forhånd. Uanset hvilken løsning du vælger, bestemmer du selv hvordan du sætter delene sammen. Vælg opbevaring til brusenichen, hvor både den ene og den anden skraber ikke behøver at ligge og flyde længere. Der er endda kroge til din badesvamp og plads til sæben.

Ved håndvasken har du en ny placering til tandbørsten, din parfume og din ansigtscreme – helt uden det optager dyrbar bordplads.

Vælger du hansgrohe WallStoris til badeværelset, kan du gennemføre stilen i hele rummet ved at vælge toiletpapirholder, håndklædeholder og toiletbørste fra samme serie.

Vægopbevaring i køkkenet

Lad WallStoris organisere dit køkken for dig. Brug krus til bestik, kroge til redskaber eller krydderurter der hænger til tørre eller til at hænge dine grydelapper på. Plant en krydderurt i et krus for et grønt og velsmagende indslag – lige ved hånden. Mangler du plads til de krydderier du bruger mest i køkkenet, så placer dem på hylder på vægskinnen. Kombiner praktiske redskaber og nips, så du får et dekorativt og personligt udtryk.

Uanset hvilke farver og materialer du har indrettet køkkenet med, vil du opleve at WallStoris passer ind med sit minimalistiske design.

Småtingsopbevaring i entréen

Entréen er det første rum, man møder, når man træder ind i et hjem og det første rigtige rum, hvor man kan vise sin personlighed i indretningen. Det er samtidig også et af de mindste rum, hvor mange løsdele hurtigt kan skabe rod og mangel på overblik. Der stilles altså store krav til et ofte meget lille rum, og derfor skal kreativiteten i sving og de gode løsninger findes frem.

Det er vigtigt med faste pladser til løse ejendele. Et sted hvor man kan lægge sin pung, hænge sine nøgler, lægge sine handsker, solbriller og cykellygter – fordelen er tilmed at du faktisk altid kan finde de her ejendele, som ofte er dem der bliver først væk!

Småtingsopbevaring på værelset

Brug WallStoris i soveværelset til at lave et display af dine yndlingsparfumer eller et sted at opbevare de smykker, du bruger til hverdag. Vægopbevaring behøver ikke blot have en praktisk funktion – placerer du sine genstande med omhu, kan du hurtigt skabe et lille stilleben, som kan pryde væggen.

Brug også hansgrohe WallStoris til at organisere på børneværelset! Vægorganiseren kan med fordel bruges ved skrivebordet til at holde styr på skrive- og tegneredskaber, at udstille små figurer eller andre samleobjekter. Hold f.eks. styr på tegneredskaberne på værelset med de smarte krus, som placeres på vægskinnen, hvor de altid er nemme at få fat i.

Småting kan hurtigt forsvinde på børneværelset, så en hjælpende hånd i form af et opbevaringssystem kan være en god, hjælpende hånd.

Kira

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.

Det er 100% uforpligtende.

Fås i 2 farver

hansgrohe WallStoris sæt til badeværelse 

Sæt m. vægskinne, opbevaringskurv, låg og krus. Fås i sort eller hvid.

Fås i 2 farver

hansgrohe WallStoris sæt til bruser

Sæt m. vægskinne, opbevaringskurv, gummiskraber og håndklædekroge. Fås i sort eller hvid.

Brands