,

12/03/2025

Fordele ved PVD-belægning: Smukke, slidstærke armaturer uden vedligehold

Overvejer du et armatur i messing, kobber eller sort? Med PVD-belægning får du en smuk og slidstærk overflade, der hverken ruster, falmer eller kræver vedligehold. Læs med og find ud af, hvorfor PVD er et oplagt valg til dit badeværelse og køkken.

Det bliver mere og mere almindeligt at se armaturer, smykker, dørgreb og andre metaldele med en overflade i såkaldt ”PVD”. Men hvad betyder det egentlig? 

I denne artikel får du både den tekniske og mere uddybende forklaring på, hvad PVD er og går ud på – og hvorfor PVD kan være at foretrække frem for dens alternativer.

Ved at vælge produkter med PVD-overflade kan du opfylde indretningsdrømme, samtidig med at du kan nyde holdbarheden i mange år fremover.

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

Hvad er PVD?

Det har altid været muligt at få armaturer mv. i messing, rustfrit stål og krom. Hvor ægte messing og stål ikke nødvendigvis har en belægning, er krom derimod en belægning. 

Den klassiske kromoverflade lægges på ved elektroplettering, hvor emnet dyppes i en opløsning af belægningen – selvom dette er en stærk belægning, er PVD ofte endnu hårdere, mere holdbar og slidstærk.

PVD er en forkortelse for den engelske betegnelse ”Physical Vapour Deposition”, på dansk ”fysisk dampaflejring” eller ”fysisk pådampning”. Det betyder, at den farvede overflade ikke er malet på, men derimod dampes på via en avanceret teknik.

Sådan fungerer PVD-belægning

Helt teknisk bliver det materiale, der skal fungere som belægning, opvarmet under undertryk, så materialet fordamper og derefter lægger sig på det objekt, der skal have belægningen. Resultatet er en helt utroligt holdbar overflade. 

Fordi processen sker under vacuum er der hverken ilt eller fugt til stede, og det betyder, at overfladen er særligt kvalitetspræget og modstandsdygtig over for slid og ridser.

Det er faktisk ret exceptionelt – både hvor hårdfør overfladen bliver, men også hvor præcise og klare farver, det er muligt at skabe med PVD.

PVD-metoden bruges ofte til at skabe farver som messing og kobber, men også gunmetal og sort – en lang række farver som til fornuftige priser kan give sidste finish til indretningen, og samtidig være vedligeholdelsesfrit.

Messing vs. messing PVD - hvad er forskellen?

Den afgørende forskel på ægte messing og PVD messing er, at den ægte messing er et naturligt materiale, hvis overflade ændrer sig – og det gør PVD-overfladen ikke. 

Når ægte messing kommer i kontakt med ilt, skifter overfladen karakter fra at være gylden og klar i farven, til at blive mat og patineret – den korroderer. Af netop denne grund vælger mange ægte messing, fordi de holder af den patina, hvor andre vil blive ærgerlige over at skulle vedligeholde og pudse overfladen, for at bibeholde den gyldne farve. 

Så helt enkelt: Vil du have et armatur, der ændrer sig med tiden og får patina? Så er ægte messing det rigtige valg. Vil du derimod have en overflade, der forbliver flot og gylden uden vedligehold? Så vælg PVD.

Ægte messing vandhane i retro-stil og messing vandhane i moderne stil
Til venstre ses Toni Christiansborg håndvaskarmatur i patineret, ægte messing og til højre Cassøe Noba W6 håndvaskarmatur i messing PVD.

Farver og designmuligheder med PVD

Mærker såsom Grohe, Damixa, Cassøe, hansgrohe m.fl. producerer alle produkter et spektrum af farver. Du kan naturligvis mixe og matche mellem brands, men vær opmærksom på at en messingfarve hos et mærke, ikke nødvendigvis er helt den samme farve ved et andet mærke. 

Grohe har skabt et smukt udvalg af farver, som du kan læse om i vores artikel: Grohe Colors: Personlig indretning på badeværelset og i køkkenet. 

Er du til en helt anden nuance end de sædvanlige, så er hansgrohe’s børstet bronze et kig værd – her får du den varme, gyldne overflade, men i en helt anden nuance end klassisk kobber eller messing. Børstet bronze er en del af en hel serie af farver, kaldet FinishPlus, som spænder over flere flotte farver til bad og køkken.

Derfor skal du vælge PVD-belægning

Lad os hurtigt ridse fordelene ved PVD op:

  • Overfladen er hårdere og mere modstandsdygtig over for korrosion, end f.eks. krom eller messing
  • Overflader såsom messing og kobber i PVD falmer eller patinerer ikke, men holder sig som ny
  • Overfladen er mere modstandsdygtig over for ridser
  • Udvalget af farver er omfattende
  • Farvegengivelsen er klar og strålende
  • Produkter med PVD-belægning har lang levetid

Med det udvalg af farver, som PVD-metoden giver, er der ingen begrænsninger for at lade personlighed og kreativitet skinne igennem i indretningen.

Du behøver ikke lade dig nøjes med, eller begrænses af, armaturer i krom, men derimod kan du blive inspireret af den varme kobber kan bringe til et badeværelse eller den funklende messingoverflade, som er smuk i køkkenet, såvel som badeværelset. 

Ved at vælge produkter med PVD-overflade kan du opfylde indretningsdrømme, samtidig med at du kan nyde holdbarheden i mange år fremover.

Hos VVS-Shoppen.dk finder du et stort udvalg af armaturer med PVD-belægning fra populære mærker som Grohe, hansgrohe, Damixa og Cassøe. Lad os hjælpe dig i dag – Vi står klar med rådgivning, så du kan vælge den perfekte finish til dit hjem.

Et billede fra hansgrohe's PVD-proces.

Kira

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.

Det er 100% uforpligtende.

Brands