05/04/2023

Badekar 101: Vejen til et nyt badekar

Du har besluttet dig for at badeværelset skal beriges med et badekar. Men hvad nu? Der findes utallige badekar i et væld af forskellige designs – og vi guider dig videre lige her.

Jeg skal finde et badekar til mit badeværelse – men hvordan?

Der er flere faktorer der er afgørende for, hvad der er passende til netop dit badeværelse og hvad der er muligt. For at afklare dine muligheder, så prøv at besvare disse spørgsmål:

  • Hvor meget plads har du? Har du begrænset plads, skråvægge eller andet, kan det være en afgørende faktor for hvad der er muligt i netop dit badeværelse.
  • Hvor skal badekarret placeres? Hvor er gulvafløbet? Gulvafløbet er ikke lige sådan at flytte, så det har absolut en betydning for, hvor badekarret kan placeres.

..det er utroligt dejligt at ligge og nyde livet i det varme vand – for både store og små

Få de nyeste tilbud

Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.

  • Er badekaret hovedsageligt til børn, voksne eller ældre? Skal der f.eks. være plads til flere børn, har dette betydning for størrelsen af badekarret – ligesom hvis der udelukkende er voksne, der gerne vil kunne ligge udstrakt også har betydning. For både børn og ældre er det en klar fordel, at badekarret er nemt at stige ud af.
  • Ønsker du badekar kombineret med brus? Hvis du skal have monteret et brusesystem på væggen, må badekarret nødvendigvis også stå i nærheden af en væg. Derudover kan det være en god idé at kombinere badekarret med et brusevæg.
  • Har du særlige ønsker til udseende, materiale, stil? Forskellige materialer føles forskelligt, nogle holder bedre på varmen end andre og har forskelligt udseende (læs videre om materialer længere nede). Har du en særlig drøm om et klassisk vintagebadekar med løvefødder, så er det faktisk også inden for rækkevidde.
 

Typer af badekar

Fritstående badekar

Har du plads nok, er det fritstående badekar den ultimative luksus – det fritstående badekar gør sig bedst, når der er plads omkring det. De er ofte skulpturelle i formen, og de kommer bedst til deres ret, når der er luft omkring.

Drømmer du om et fritstående badekar, men pladsen er ikke helt til det, så overvej et back-to-wall badekar. Der er flere modeller, der også findes som fristående, som er designet til at blive stillet op til et hjørne eller op til væggen, men samtidig har samme visuelle udtryk som var det et fritstående badekar. 

Strømberg Arden Back-to-wall badekar
Strømberg Arden Back-to-wall badekar

Rektangulære badekar

Det rektangulære badekar er det mest anvendte herhjemme. Den klassiske form kommer med forskellige indre udformninger og med mulighed for indmuring. Vælger du et badekar til indbygning, har du den fordel at du kan bruge samme flise som resten af badeværelset og få badekarret til næsten af smelte ind i indretningen.

Indbygget badekar fra Ifö
Indbygget badekar fra Ifö

Hjørnebadekar

Hjørnebadekarret tager god brug af et hjørne og dermed ofte giver mere plads i karret. Der er i nogle tilfælde også en lille siddeplads eller hylde ind mod hjørnet. De fås både som større hjørnekar, som afrundede og som mere kantede modeller.

Størrelsen på badekarret

Er badekarret til en børnefamilie eller til solo-voksne? Skal badekarret være omdrejningspunkt for gode og muntre oplevelser med et eller flere børn, eller skal badekarret være ramme for ren velvære og personlige spaoplevelser? Det har betydning for hvor stort badekarret skal være.

Gør badekarret til en tryg ramme

Er badekarret tiltænkt ældre brugere er det vigtigt, at badekarret er nemt at komme op af – det samme gælder for børn – og det kan være rarest, at karret er dybt nok til at vandet kan omslutte kroppen helt. Derudover kan materialet være en vigtig faktor, da akryl og kompositmaterialer er bedre til at holde på varmen. Det kan også være en god idé at montere et badekargreb, så det altid er nemt at finde noget at holde fast i ved ind- og udstigning.

Badekarrets materialer

Det materiale et badekar er produceret i har betydning for hvordan overfladen ser ud, føles, hvor godt materialet holder på varmen og hvor man kan anbefale at placere det.

Er badekarret produceret i sanitetsakryl er resultatet et rimeligt let badekar, hvor eksempelvis kompositmaterialer som støbemarmor eller f.eks. Velsten fra Strømberg eller DuraSolid fra Duravit, er langt tungere, men føles blødt og varmt at røre ved – og i øvrigt holder på varmen længere. Støbemarmor er i øvrigt skridsikkert.

Emaljeret stål er et klassisk materiale, når det kommer til badekar – resultatet er en utroligt stærk overflade som er slagfast og kan modstå ridser, som ikke nødvendigvis er meget tungt.

Et meget tungt badekar kan eksempelvis ikke anbefales på bløde gulve.

Strømberg Savona brusevæg til badekar
Strømberg Savona brusevæg til badekar

Badekar med brus - en kombination der giver mening

Selvom det er utroligt dejligt at ligge og nyde livet i det varme vand – for både store og små – kan det være nødvendigt, eller ønskeligt, at have mulighed for at tage et almindeligt brusebad.

Med en brusevæg særligt til badekar har du fri luft omkring badekaret, men afskærmet omkring bruseområdet, så du undgår at hele badeværelset søbes til, når der tages brusebad. Du kan nemt matche denne brusevæg til dit brusesystem og badekararmatur, da brusevæggen fås med profiler i sort, messing eller krom.

Vær opmærksom på længden af brusestangen på brusesættet, da denne kan blive for kort til badekar ift. hvad er der komfortabelt og funktionelt.

Hvad så med badekararmaturet?

Når du har fundet det helt rigtige badekar, skal du også have taget stilling til, hvilket kararmatur der vil passe til. Alt efter hvilken type badekar der er valgt, er der særlige armaturtyper der passer til. Eksempelvis hvis du vælger et fritstående badekararmatur, som skal stå frit i rummet, så må du dit badekararmatur også være fristående. Har du valgt et badekar til indbygning, kan der være plads til et armatur på kanten af badekarret. Står badekaret tæt på væggen kan du altid vælge et vægmonteret kararmatur – de findes i et væld af designs og farver. Har du valgt et badekar med løvefødder, kan dit armatur sætte prikken over i’et, hvis det matcher i retrostil. Både Damixa, Lavabo, Cassøe, Toni Copenhagen m.fl. laver smukke armaturer i vintagelook.

Lavabo Retro badekar
Lavabo Retro badekararmatur og badekar

Synes du stadig det er lidt overvældende med alle de valg? Så skal du være velkommen til at kontakte vores indretningsservice, som gerne hjælper dig med at afsøge dine muligheder.

Kira

Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.

Det er 100% uforpligtende.

Fås i 2 størrelser

Strømberg Genoa fritstående badekar

Ovalt badekar i sanitetsakryl, to ryglænd og afløb i midten.

Fås i 6 varianter

Duravit No. 1 asymmetrisk badekar

Asymmetrisk badekar med bredt ryglæn i akryl til en særdeles god pris. 

Brands