Menu
19/05/2023
Personlig indretning er blevet en vigtig del af vores identitet, og det drejer sig ikke længere kun om stuen, men har spredt sig til alle rum, herunder køkken og badeværelse. Det skaber stor glæde at finde indretningsløsninger, som er unikke og personlige, og som ikke ligner alle andres.
Vælger du et Dansani badeværelsesmøbel, får du mulighed for komplet skræddersyning til dine behov, din smag og dit badeværelse – både når det kommer til form og størrelse, men også farve!
..du kan få et unikt og skræddersyet badeværelsesmøbel, som er helt dit eget. Om farven skal matche fliserne, farven på væggene eller din yndlings-farve, så kan det lade sig gøre.
Få de nyeste tilbud, tips & trick og meget mere via vores nyhedsbrev.
Dansani giver dig et væld af muligheder indenfor hele farvespektret som kan kombineres ud i det (næsten) uendelige. Det betyder, at du kan få et unikt og skræddersyet badeværelsesmøbel, som er helt dit eget. Om farven skal matche fliserne, farven på væggene eller din yndlingsfarve, så kan det lade sig gøre. Dansani’s designere har udvalgt nogle farver som matcher tidens tendenser, som inspiration til hvad der er muligt med NCS-farverne.
Farver skaber rum og kan bruges til at fremhæve en særlig stemning eller følelse. De bringer liv og personlighed ind i hjemmet, og med alle regnbuens farver at vælge imellem, er der ingen begrænsninger. Heldigvis er vi blevet mindre farveforskrækkede og anvender farverne mere gennem vores hjem, så vores hjem bliver personlige, varme og unikke.
Farver opleves forskelligt, alt efter hvilket lys de opleves i. Nordvendte badeværelser har langt op af dagen et køligt lys, som enten kan modvirkes med varme farver eller omfavnes med grønlige og blå toner. Øst- og vestvendte badeværelser skifter mellem køligt og varmt lys, så her kan du f.eks. vælge neutrale, douchefarver, som fungerer godt i begge slags lys.
Sydvendte badeværelser er nemmest i forhold til valg af farver, for her er altid gavmildt lys og du kan frit vælge farve fra alle hylder.
Har du ikke noget vindue på badeværelset, og dermed kun kunstigt lys, så kan du overveje dagslyspærer, som gengiver almindeligt dagslys. Denne slags rum er også en alletiders mulighed for skabe stemning med sirligt placeret stemningsbelysning og mørkere farver i rummet.
Tænk over hvordan du kan lave et sammenspil mellem farver og lys, det er vigtigere end man lige tror!
Badeværelset ender ofte med at blive hvidt – måske fordi det anses som nemmere – men det er faktisk ærgerligt, når man har mulighed for spændende farver, og samme kvalitet i badeværelsesmøbler som de klassiske hvide. Med Dansani’s valgfri farver har du mulighed for at matche dit badeværelsesmøbel helt med væggene, at skabe en flot kontrast ved at lade møblet stå ud eller indrette tone-i-tone, med et spektrum af farver, der ligger tæt på hinanden.
Her følger 3 gode bud på farver til badeværelset:
Blå på badeværelset
På grund af sin forbindelse til vand er blå en klassisk farve på badeværelset. Blå kan både være let og luftig, blå at være et statement og blå kan være rolig og omfavnende. At vælge et badeværelsesmøbel i en mørk blå giver en smuk kontrast til hvide vægge, hvor støvet lyseblå virker eksklusivt og let.
Grøn på badeværelset
Den grønne farve er blevet et sandt hit i hjemmet – uanset hvilket rum der er tale om! Vælger du en støvet grøn med en varm undertone bringer farven ro til badeværelset, som ofte har et køligt lys, hvor en klar og lys grøn virker frisk og opkvikkende. Et grønt badeværelsesmøbel giver spræl og personlighed til indretningen, uanset hvilken tone du vælger.
Jordfarver på badeværelset
Beige, sand, brun, okker. Jordfarver giver associationer til naturen, giver varme og giver ro. Indrettes badeværelset tone i tone med lyse jordfarver, vil rummet virke blødt og omfavnende.
Er grafiske linjer og kontrastfyldte rum noget for dig? Grafisk behøver ikke være sort og hvidt. Du kan faktisk indrette et elegant og moderne rum ved at sætte sort overfor en douchet jordfarve. Det er en helt anden kontrast, som faktisk virker mere eksklusiv – og varmere – end den traditionelle sort/hvide.
Forestil dig dette: Et sort håndvaskarmatur til en hvid håndvask på et beige, eller måske rødbrunt badmøbel – omgivet af badeværelsestilbehør i sort, et spejlskab med lys, der matcher i farven.
Sæt kronen på værket med håndvaskarmatur, møbelgreb og badeværelsestilbehør i samme farve og overflade – det betyder meget for det samlede udtryk på badeværelset, at tilbehøret har samme udtryk. Du kan få inspiration til indretning med badeværelsestilbehør ved at læse vores blogindlæg: Indretning med stilrent badeværelsestilbehør.
Du kan vælge farve på badeværelsesmøbler fra serierne Dansani YOU og Dansani Luna. Dansani YOU opdeles yderligere i 3 underserier; Classic, Vintage og Urban, som er 3 stilarter i høj kvalitet, hvor du både finder fyldningslåger, hvis du elsker den herskabelige stil, lamelfronter i vintagelook og helt rene fronter.
Dansani Luna er en bred serie af badeværelsesmøbler med uanede muligheder for skræddersyning til netop dine behov. Luna giver mulighed for at udnytte hver en millimeter plads og få den mest funktionelle møbelløsning i et smukt design.
Om du vælger YOU eller Luna er mulighederne samme: Du kan vælge lige den NCS-farve, du ønsker.
Vi hjælper dig gerne med indretning og kan komme med et godt tilbud på hvad du skal bruge.
Det er 100% uforpligtende.
Vælg selv farve!
Dansani Luna 160 møbelpakke i valgfri farve
Med et Dansani Luna møbelsæt kan du få en løsning, der matcher dit badeværelse præcist – om det drejer sig om pladsen eller om møblet skal matche dine fliser. Du har her mulighed for at bestille pakken som den er – eller du kan selv vælge netop den farve, der matcher dit drømmebadeværelse.